 |
|
|
SELECT betyder kvalitet
SELECT's håndsyede fodbolde og håndbolde bevarer deres perfekte balance, "touch", livlighed og flugt i tusindvis af timer, selv under barske bane- og vejrforhold.
Det er ikke let at opnå dette kvalitetsniveau. I ca. 60 år har SELECT kun brugt det bedste læder og (senere) de bedste syntetmaterialer til vore håndsyede bolde. Vi har desuden branchens mest omfattende kvalitetsgarantier.
For at sikre at alle SELECT bolde lever op til vore kvalitetskrav, bliver de grundigt kontrolleret på vort produktionssted i Pakistan, og for topboldene foretager vi endnu en kontrol i Danmark. Vi kontrollerer syningen, overfladen, rundheden, omkredsen, vægten, lufttætheden og trykfarverne, før vi leverer produkterne. Vi oppumper endda alle de blærer, vi producerer, for at sikre perfekt balance.
Vore kvalitetsstandarder er de højeste i branchen - endda højere end FIFAs med hensyn til de bedste kampbolde.
SELECT garanterer for kvaliteten af vore bolde. Vi tilbyder branchens bedste garantier: 3 år på syning og form for vore Pro Serie bolde, og 2 år for vore Klub Serie bolde.
|
|