| |
At skabe en håndbold god nok til verdens bedste hold er ikke så ligetil. Alt lige fra ydermaterialet, underforingen og syningen til blærens kvalitet og den omhu, der lægges i arbejdet er af betydning. Balancen i en bold kan ændres ved blot få grams unøjagtighed, og balancen er afgørende for både opspring, kast og målskud.
IHF’s foretrukne
Alle vores håndbolde er håndsyede og fremstillet af de bedste materialer. I dag er størsteparten af de håndbolde der produceres fremstillet af syntetlæder (PU – polyuretan) og ikke som tidligere, da håndbolde udelukkende blev produceret af læder. Både syntetlæder- og læderhåndbolde benyttes på topplan. Vores top syntethåndbold bruges bl.a. til kampe under IHF, herunder VM og OL, samt af det danske dame- og herrehåndboldlandshold.
Alle vores syntetlæder-håndbolde er produceret af polyuretan (PU), som giver bolden et blødt touch og et godt greb, hvilket gør det muligt at spille både med og uden harpiks. Kvaliteten og tykkelsen af PU materialet er altafgørende for boldens spilleegenskaber, hvorfor vi hos SELECT bruger meget tid på at finde og udvikle de bedste materialer på markedet til vores tophåndbolde.
|
|
Blærens vigtighed
Blæren er hjertet af enhver bold - og af afgørende betydning for en
håndbolds spilleegenskaber. SELECT specialiserer sig i boldblærer. Vi
har vor egen fabrik og vore egne opskrifter på, hvordan vi forarbejder
naturgummiet.
Latexblærer (naturgummi) er bedre end butyl eller PU blærer m.h.t.
elasticitet, opspring og evnen til at bibeholde sin form. Latex kan
strækkes til seks gange sin oprindelige længde, før det brister - langt
mere end kunstmaterialer. Og ligesom for vore fodbolde, så oppumpes
alle håndboldblærer og kontrolleres for balance, inden de indsættes i
boldene. Man kan stå på en oppumpet SELECT blære, og den vil springe
tilbage til sin oprindelige form og størrelse - og stadig være i
perfekt balance!
Bedre driblekontrol
Resultatet af vor specielle latex forarbejdning er, at vore
håndboldblærer er blødere end andre latexblærer og kan således følge
kurverne på boldens inderside. Dette er ret vigtigt. At blæren passer
perfekt betyder, at der ikke forekommer luftlommer, hvilket igen
betyder bedre kontrol ved dribling.
|
|