| |
PU vs. PVC
I dag er langt størstedelen af alle fodbolde - inklusiv de allerbedste
- lavet af syntetmaterialer, ikke rigtig læder. De fleste firmaer
benytter polyuretan (PU) til det ydre lag på deres topbolde.
Ydermaterialet på billigere bolde er af polyvinylklorid (PVC), som er
et mindre holdbart kunstmateriale. Sammenlignet med PVC-bolde er PU-bolde blødere, mere læderagtige, har bedre spilleegenskaber og bliver
ikke påvirket af koldt vejr. Men ikke alle PU-bolde er ens. Generelt er det sådan, at jo tykkere PU-laget er, jo bedre spilleegenskaber og "touch." SELECTs Pro Serie bolde har de tykkeste PU-lag i vort sortiment.
Underforingsmaterialer og "lag"
For at understøtte boldens yderste lag bruger producenterne forskellige
typer underforingsmaterialer, generelt lavet af polyester, i
forskellige mængder. Nogle producenter hævder, at des større antal
underforingslag, des bedre er bolden.
SELECT ser helt anderledes på det. Da alle bolde skal holde sig inden
for visse vægtmarginaler, mener vi, at jo flere lag (billigt)
polyester, man bruger, jo mindre plads er der til bedre materialer
såsom PU. Det er derfor, vores topbold, Brillant Super, har de færreste
lag underforing i hele vort boldsortiment - vi foretrækker at lægge den
ekstra vægt i et tykkere, topkvalitets PU lag i stedet.
|
|
Om skum
Der er skum indbygget i nogle af SELECTs ydermaterialer og i nogle
andre fabrikanters, men SELECT bruger aldrig et separat skumlag som
underforing for at boldene skal virke
blødere. Vi mener, at skummet "splatter ud" ved spark og midlertidigt
forvansker boldens balance - og således ødelægges den perfekte flugt og
boldkontrollen. Skum absorberer også vand, hvis det skulle trænge
igennem overfladen efter lang tids brug. Husk, at selv den mindste
ubalance vil resultere i ujævn flugt - spørg bare hvilken som helst
frisparksekspert.
Blærer: Latex eller kunstmateriale
Blæren har stor indflydelse på boldens spilleegenskaber. Den er boldens
hjerte og det, der giver bolden opspring. Mens flere producenter
benytter butyl eller andre syntetiske blærer, bruger SELECT fortrinsvis
rigtig latex - det naturprodukt, der kommer fra træer.
Mens butyl næsten ikke taber luft, så gør latex det (gradvist). Det
betyder, at en latex-bold skal pumpes oftere - ca. en gang om ugen. Men
latex har meget mere liv, elasticitet og opspring end kunstmaterialer -
og, ulig nogle syntetmaterialer, så beholder latex sin form trods stræk
eller hård behandling. Vi er så kræsne
m.h.t. vore blærer, at vi laver dem på vores egen fabrik. Hver blære
oppumpes og testes for balance, før den indsættes i en SELECT bold.
|
|